Efter en årrække med Projekt:værktøjsdagen var tiden inde til at modernisere. Nutidens projektledere arbejder lige så meget med digital transformation og porteføljeledelse hænger i højere grad sammen med virksomhedens overordnede strategiske mål.
Derfor blev Tech Management Digital Summit første skridt på rejsen for et nyt og engagerende eventformat. Og på trods af en pandemi kunne vi invitere indenfor til inspirerende keynotes, spændende interviews og live Q&A med eksperterne. En time om dagen, direkte fra studiet via livestreaming, men også masser af indhold man kunne dykke ned i hjemme fra sofaen, eller på kontoret.